Titelblad fra første række af Danske Magazin, indeholdende Allehaande Smaa=Stykker og Anmerkninger til Historiens og Sprogets Oplysning … Udgivet af Et Til det Danske Sprogs og Histories Forbedring Samlet Selskab.

Det fremgår, at opgaven var forbedring af både det danske sprog og den danske historie, hvortil kom at Danske Selskab  i begyndelsen også samlede både bøger og genstande. Stifteren Jacob Langebek udgav i 1748 en beretning om virksomheden i de tre første år. Her opregnede han Selskabets 389 bøger, 230 manuskripter, 287 pergamenter, hertil papirsdokumenter, mønter og andre naturalia. Alt dette er overgået til andre, eneste tilbageblevne er glaspokalen fra Nøstetangen, omtalt andetsteds.

Selskabets segl bærer datoen 1747 og omskriften fortæller, som man kunne vente, at dette er ”DET KONGELIGE DANSKE SELSKABS SEIGL”. Og det er det jo. Men Selskabet kom faktisk til verden allerede i 1745, hvilket har forvirret mange. Forklaringen er, at stiftelsen ganske rigtigt fandt sted i 1745 under Christian VI, mens prædikatet kongeligt først kom til to år senere under efterfølgeren, Frederik V, hvad der forklarer, at Selskabet i sit mødelokale har hængende et stort portræt af sidstnævnte konge. Siden har de danske regenter været protektorer for Selskabet – selvom de måske ikke altid var klar over det.

Christian VIII var en temmelig forfængelig mand. Han havde som ung og slank prins gjort indtryk ved sin maskuline charme og smukke krøller, men det kneb siden med at holde ryet vedlige, efterhånden som han blev temmelig korpulent, og i øvrigt måtte have kammertjeneren til at hjælpe til med et krøllejern, hvad der var svært at holde skjult for omverdenen. Kongen kunne da trøste sig med udsøgt påklædning. Her en flot rød kjole. Maleriet hænger på Gisselfeldt og blev i 1845 malet af J.V. Gertner (1818-71). Udgivelsen af denne konges dagbøger, breve og optegnelser har siden 1929 været en af Selskabets vigtigste opgaver.