Selskabets historie

Selskabets historie

"- et lidet Selskab af gode venner"

"Danske Selskab" stiftedes i 1745 med Jacob Langebek som initiativtager. I første hæfte af tidsskriftet Danske Magazin, der skulle blive selskabets omdrejningspunkt, meddelte han, at der havde dannet sig "et lidet Selskab af gode Venner, som ere Elskere af deres Fædreland". Selskabet ønskede at forbedre og oplyse den nordiske historie i alle dens dele, og det skulle ske ved henvendelse til en bred læserkreds, til alle der havde lyst "til at see ind i Hiertet af vor Historie". Som motto fik tidsskriftet "Til Fleres Nytte" anbragt over en vignet forestillende høstarbejdere, der indsamler tilbageblevne aks på en afhøstet mark.

"Danske Selskab" har sin faglige forudsætning i den fornyelses af det historiske studium, der skyldes Hans Gram, men ikke mindre betydningsfuldt for dets tilblivelse var den gavnelystne borgerånd og varme kærlighed til fædrelandet, dets historie og hele kultur, som besjælede stifterne.

Det er ikke muligt at melde sig ind i "Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie", da Selskabets medlemmer holder fast i den oprindelige tradition med, at der er tale om en "selvsupplerende" kreds af personer med historisk interesse. Dette udelukker dog ikke udadvendt virksomhed i form af udgivelser - først og fremmest i form af Danske Magazin.

Igennem selskabets lange liv har Danmarks historie stået i centrum for møde- og publikationsvirksomheden, men ikke i snæver forstand. Således har selskabet til stadighed udenlandske medlemmer fra de andre nordiske lande og fra Tyskland. Karakteristisk er C. Paludan-Müllers udtalelse i 1874 til fordel for en mecklenburgsk forsker, hvor han betonede det ønskelige i at indvælge en tysker for at vise, at man ikke fastholdt nationalt had.

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at Selskabets segl, som ses i øverste venstre hjørne af denne hjemmeside, er udstyret med årstallet 1747. Dette skyldes, at Selskabet først to år efter dets stiftelse blev tildelt kongelig approbation og dermed måtte kalde sig "kongelige" Danske Selskab.

Selskabets stifter, Jacob Langebek forklarede seglets udseende således: "Det forestiller en Deel af det kongelige danske Vaaben, nemlig den gamle gothiske eller vendiske Drage, som tillige kan være en Devise eller Afbildning paa Videnskaber og Antiqviteter. Dragen er Guld i rødt Feldt. Omkring Skjoldet er en blaa Rand eller Limbus, hvorudi sees elleve Guldkugler, der forestille en Skat, som Dragen tager vare paa, og har Hensigt til de adskillige curieuse Ting, som Selskabet har begyndt at samle paa til ære for Fædernelandet og til Befordring i deres Forehavende. Oven paa Skjoldet staaer en gammeldags fyrstelig Guldkrone og ved hver Side en Vildmand med sin Kølve som Skjoldholdere, begge lodne, for at betegne Alderdommen. Paa Foden under Skjoldet findes Aarstallet 1747 og i Omkredsen læses: Det kongelige danske Selskabs Segl".

I de første år samlede Selskabet ganske rigtigt også genstande, som dog senere er afleveret til offentlige samlinger, mens traditionen for publicering stadig holdes i hævd.

Blandt indslagene ved markeringen af Selskabets 260 års jubilæum optrådte Vagn Skovgaard-Petersen med causeriet "Det Kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie - før og nu", omhandlende - blandt andet - en nærmere beskrivelse af Selskabets navn, virksomhed oglokaler gennem tiderne.