Selskabets love
LOVE FOR DET KONGELIGE DANSKE SELSKAB
FOR FÆDRELANDETS HISTORIE
VEDTAGNE 12. NOVEMBER 2008
I. FORMÅL OG VIRKSOMHED
1. Selskabet, der er stiftet 8. januar 1745 og under 7. januar 1746 har fået prædikat af kongeligt, fører navnet: Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie. Dets formål er at oplyse fædrelandets historie ved udgivelse af aktstykker og historiske efterretninger samt af skrifter og afhandlinger, der umiddelbart bygger på kildemateriale eller førstehånds studier. Desuden kan Selskabet på enhver anden måde bidrage til dansk historieforsknings fremme.
2. Selskabet fortsætter som hidtil tidsskriftet »Danske Magazin« og udgiver tillige selvstændige publikationer. Det står enhver frit for at indsende bidrag til magasinet såvel som forslag til arbejder, der ønskes udgivet særskilt. Bidrag antages som regel af sekretæren i samråd med Selskabets forstander. Sekretær og forstander kan tilkalde sagkyndige blandt Selskabets medlemmer til bedømmelse af et indsendt forslag eller arbejde (peer review). Ved udgivelsen af særskilte publikationer kan der nedsættes et tilsynsudvalg.
II. SELSKABETS MEDLEMMER
3. Danske og udenlandske mænd og kvinder, der virker i historieforskningens tjeneste, kan optages som medlemmer af Selskabet. De danske medlemmers antal må ikke overstige 70, af udenlandske kan der højst være 20. Så længe medlemstallet ikke er under det lovbestemte maksimum, kan intet dansk eller udenlandsk medlem bringes på valg. Selskabets udenlandske medlemmer kan deltage i møderne, og de har stemmeret, for så vidt de deltager i de møder, hvor afstemningen foregår.
Anm.: Forøgelsen af de indenlandske medlemmer fra 60 til 70 ifølge de nye vedtægter foregår således, at der i hvert af årene fra 2009 vælges to yderligere nye medlemmer, så det maksimale antal på 70 opnås i 2013.
4. Når en eller flere pladser i Selskabet er ledig, kan ethvert medlem stille forslag om nyvalg. Forslaget skal fremsættes mundtligt eller skriftligt på det første møde efter nytår, og valg finder da sted på det følgende møde. For at opnå valg kræves det, at mindst 15 medlemmer (inklusive de tilstedeværende udenlandske medlemmer) stemmer herfor. Opnås dette stemmetal ikke, og der stadig er ledige pladser, skal der afholdes supplerende skriftlig afstemning om de kandidater, der har opnået mindst halvdelen af de på mødet afgivne stemmer. I den supplerende afstemning deltager udelukkende de danske medlemmer. Til opnåelse af valg kræves da mindst to tredjedele af samtlige afgivne stemmer og mindst 25 stemmer i alt. Hvis der er foreslået flere, end der er pladser at besætte, foretages særskilt afstemning for hver enkelt, og den eller de er da valgt, som ved disse afstemninger får flest stemmer, dog i ethvert tilfælde med iagttagelse af det fornødne stemmeantal. Står stemmerne lige, finder bundet omvalg sted. Forslag om nye medlemmer, og hvad der i den anledning forhandles på møderne, må ikke meddeles udenforstående.
5. Når et nyt medlem er valgt, får vedkommende meddelelse derom af forstanderskabet, og dersom valget modtages, tilstilles vedkommende Selskabets diplom.
III. SELSKABETS EMBEDSMÆND
6. Selskabets embedsmænd er: en forstander, en sekretær og en kasserer. Disse embedsmænd vælges på Selskabets første møde efter nytår for et tidsrum af fem år og kan genvælges, dersom de ikke ønsker sig fritaget. Forstanderen kan dog kun genvælges en gang efter den første valgperiodes udløb. Valg af embedsmænd foregår skriftligt, og simpel majoritet er tilstrækkelig for at opnå valg. Står stemmerne lige, finder bundet omvalg sted.
7. Forstanderen leder forhandlingerne ved Selskabets møder. Forstanderen påser, at lovene overholdes og besørger sammen med sekretæren Selskabets forretninger. Det påligger forstanderen i øvrigt ved enhver lejlighed at våge over, at Selskabets tarv fremmes, og dets videnskabelige øjemed opnås. Under fravær træder sekretæren eller i fornødent fald kassereren i forstanderens sted.
8. Sekretæren forestår udgivelsen af Danske Magazin. Til redaktionen af tidsskriftet kan endvidere udpeges en eller to yderligere redaktører blandt Selskabets medlemmer. Sekretæren deltager sammen med de øvrige embedsmænd i tilrettelæggelse af og tilsyn med Selskabets andre publikationer. Sekretæren læser selv en korrektur på tidsskriftet og bærer ansvaret for dets ydre fremtræden. Sekretæren fører endvidere protokollen over Selskabets møder og besørger Selskabets forretninger efter samråd med forstanderen samt tager vare på Selskabets arkiv. Under sekretærens forfald varetager kassereren de nævnte forretninger.
9. Kassereren varetager Selskabets økonomi og fører et kasseregnskab, der følger kalenderåret. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse ved det første møde efter nytår. Ved samme lejlighed vælges to revisorer for en toårig periode med mulighed for genvalg. Selskabets værdipapirer opbevares i depot og kan kun afhændes med forstanderens skriftlige accept. Genanskaffelse efter udtrækning af obligationer besørger kassereren løbende.
10. Forstander og kasserer er ulønnet, medens sekretæren oppebærer et af Selskabet nærmere fastsat honorar.
IV. SELSKABETS MØDER
11. Selskabet holder sine ordinære møder i tiden fra september til maj. De indkaldes af forstanderen i samråd med de øvrige embedsmænd eller efter begæring af tre medlemmer. Indkaldelse skal ske mindst otte dage forud og sendes til samtlige medlemmer. I møderne drøftes Selskabets anliggender, hvorefter medlemmerne har lejlighed til at forelægge arbejder eller stille sådanne problemer til behandling, der er af teoretisk eller praktisk betydning for dansk historisk videnskab. Anmeldelse af forhandlingsemner eller meddelelser må tilstilles forstanderen eller sekretæren så betids, at de kan optages på mødets dagsorden.
12. Til gyldig beslutning på et møde fordres almindelig stemmeflerhed, for så vidt ikke andet er bestemt i lovene. Fraværende medlemmer kan ikke afgive stemme. Forstanderen kan altid en gang udsætte den endelige afgørelse af en sag til et påfølgende møde, men beslutning om en sag, der ikke før mødet har været nævnt på den udsendte dagsorden, skal udsættes, såfremt tilstedeværende medlemmer forlanger det.
13. I medfør af kgl. resolution af 16. februar 1781 og Carlsbergfondets overdragelsesdokument af 21. marts 1898 har Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie ret til at afholde sine møder i Videnskabernes Selskabs bygning, hvor også oplagene af dets skrifter opbevares.
V. LOVÆNDRINGER OG SELSKABETS OPLØSNING
14. Forslag til lovændringer, som Selskabet ønsker at fremme, skal behandles af et udvalg på mindst tre medlemmer, der afgiver indstilling til Selskabet, hvorefter forslagene kan vedtages, når to tredjedele af de tilstedeværende stemmer derfor.
15. Selskabet kan kun opløses, når fire femtedele af samtlige danske medlemmer ved skriftlig urafstemning udtaler sig derfor. I øvrigt har det sit forblivende ved følgende bestemmelse i lovene af 1845: »Skulde dette Selskab aldeles opløses og ophøre, da tilfalder, i Følge Indholdet af dets oprindelige Vedtægters 33. Paragraf og i Henhold til Højsalig Kong Frederik den Femtes Beskyttelses- og Benaadningsbrev af 24. Februar 1747, alt hvad Selskabet da maatte eje af Bøger, haandskrevne Samlinger eller Pengemidler Hans Majestæt Kongen som Selskabets Beskytter, og henstilles til Allerhøjstsammes Godtbefindende, hvad Brug i saa Fald deraf skal gøres«. Selskabets arkiv afleveres til Rigsarkivet.
16. Disse love træder straks i kraft, hvorefter Selskabets hidtidige love af 30. januar 1975 med supplementer af 23. maj 1984 og 12. maj 1993 ophæves.
Download Danske Selskabs love som pdf
Tilbage til sidens top |
