Selskabets love
LOVE FOR DET KONGELIGE DANSKE SELSKAB
FOR FÆDRELANDETS HISTORIE
VEDTAGNE TORSDAG D. 30. JANUAR 1975
MED SUPPLEMENTER AF 23. MAJ 1984
OG 12. MAJ 1993
I. FORMÅL OG VIRKSOMHED
1. Selskabet, der er stiftet 8. januar 1745 og under 7. januar 1746 har fået prædikat af kongeligt, fører for fremtiden navnet: Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie. Dets formål er at oplyse fædrelandets historie ved udgivelse af aktstykker og historiske efterretninger samt af skrifter og afhandlinger, der umiddelbart bygger på kildemateriale eller førstehånds studier. Desuden kan Selskabet på enhver anden måde bidrage til dansk historieforsknings fremme.
2. Selskabet fortsætter som hidtil samlingsværket »Danske Magazin« og udgiver ved siden deraf selvstændige publikationer. Det står enhver frit for at indsende bidrag til magasinet, såvel som forslag til arbejder, der ønskes udgivet særskilt. Mindre bidrag antages som regel af sekretæren i samråd med Selskabets forstander, større bidrag og forslag til særlige skrifter forelægges på Selskabets møder og vedtages i grundtrækkene, forinden antagelse sker. Sekretær og forstander kan tilkalde sagkyndige blandt Selskabets medlemmer til bedømmelse af et indsendt forslag eller arbejde, og de afgiver derefter i fællesskab indstilling til Selskabet. Ved udgivelsen af særskilte publikationer kan der nedsættes et tilsynsudvalg.
II. SELSKABETS MEDLEMMER
3. Danske og udenlandske mænd og kvinder, der virker i historieforskningens tjeneste, kan optages som medlemmer af Selskabet. De danske medlemmers antal må ikke overstige 60, af udenlandske kan der højst være 20. Så længe medlemstallet ikke er under det lovbestemte, kan intet dansk eller udenlandsk medlem bringes på valg. Selskabets udenlandske medlemmer kan af forstanderen indbydes til at overvære møderne og deltage i drøftelsen af de foreliggende sager, men har ikke stemmeret. Æresmedlemmer kan optages.
4. Når en eller flere pladser i Selskabet er ledig, kan ethvert dansk medlem stil¬le forslag om nyvalg. Forslaget skal fremsættes mundtlig eller skriftlig på det første møde efter nytår og valg finder da sted i det følgende møde. Til opnåelse af valg udkræves, at mindst to trediedele af de tilstedeværende medlemmer og mindst en trediedel af samtlige medlemmer stemmer derfor. Opnås dette ikke, skal der afholdes supplerende skriftlig afstemning om de kandidater, der har opnået mindst halvdelen af de på mødet afgivne stemmer. Til opnåelse af valg kræves da to trediedel af samtlige afgivne stemmer og mindst halvdelen af samtlige medlemmers stemmer. Er flere foreslåede end der er pladser at besætte, foretages særskilt afstemning for hver enkelt, og den eller de er da valgt, som ved disse afstemninger får flest stemmer, dog i ethvert tilfælde med iagttagelse af det fornødne stemmeantal. Står stemmerne lige, finder bundet omvalg sted. Forslag om nye medlemmer og hvad der i den anledning forhandles på møderne, bør ikke meddeles udenforstående.
5. Når et nyt medlem er valgt, får han derom meddelelse af forstanderen, og dersom han modtager valget, tilstilles Selskabets diplom ham.
III. SELSKABETS EMBEDSMÆND
6. Selskabets embedsmænd er: en forstander, en sekretær og en kasserer. Disse embedsmænd vælges i Selskabets første møde efter nytår for et tidsrum af fem år, og kan genvælges, dersom de ikke ønsker sig fritaget. Forstanderen kan dog kun genvælges en gang efter den første valgperiodes udløb. Valg af embedsmænd foregår skriftligt, og simpel majoritet er tilstrækkelig for at opnå valg. Står stemmerne lige, finder bundet omvalg sted.
7. Forstanderen leder forhandlingerne ved Selskabets møder og påser, at lovene overholdes. Sammen med sekretæren besørger han Selskabets forretninger. Det påligger ham i øvrigt ved enhver lejlighed at våge over, at Selskabets tarv fremmes og dets videnskabelige øjemed opnås. Under hans fraværelse træder sekretæren og eller i fornødent fald kassereren i hans sted.
8. Sekretæren besørger udgivelsen af »Danske Magazin« og deltager sammen med de øvrige embedsmænd i tilrettelægning af og tilsyn med Selskabets andre publikationer. Han læser selv en korrektur på magasinet og bærer ansvaret for dets ydre fremtræden. Sekretæren fører endvidere protokollen over Selskabets møder og besørger Selskabets forretninger efter samråd med forstanderen. Han fører journal over Selskabets korrespondance, tager vare på Selskabets arkiv og har tilsyn med oplagene af Selskabets skrifter. I hans forfald varetager kassereren hans forretninger.
9. Kassereren modtager Selskabets faste og uvisse indtægter, i fornødent tilfælde efter anvisning af forstanderen. Han udbetaler uden videre de en gang vedtagne årlige udgifter; andre udbetalinger sker kun efter forstanderens anvisning. Over Selskabets formue, dets indtægter og udgifter fører han en af forstanderen autoriseret kassebog, og regnskabet revideres af et af Selskabet dertil udvalgt medlem. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet forelægges til Selskabets godkendelse i det første møde efter nytår og kassereren meddeler samtidig fornøden oplysning om den finansielle status. Selskabets værdipapirer, der forsynes med prohibitivpåtegning, opbevares i åbent depot. Dets øvrige pengemidler indsættes på sparekassekonto.
10. Forstander og kasserer er ulønnet, medens sekretæren oppebærer et af Selskabet nærmere fastsat honorar.
IV. SELSKABETS MØDER
11. Selskabet holder ordentligvis sine møder i tiden fra september til maj. De indkaldes af forstanderen i samråd med de øvrige embedsmænd, eller efter begæring af tre medlemmer. Tilsigelse skal ske mindst otte dage forud og sendes til samtlige danske medlemmer. I møderne drøftes Selskabets anliggender, hvorefter medlemmerne har lejlighed til at forelægge arbejder eller stille sådanne problemer til behandling, der er af teoretisk eller praktisk betydning for dansk historisk videnskab. Anmeldelse af forhandlingsemner eller meddelelser må tilstilles forstanderen så betids, at de kan optages på mødets dagsorden.
12. Til gyldig beslutning på et møde udfordres almindelig stemmeflerhed, for så vidt ikke andet er bestemt i lovene. Fraværende medlemmer kan ikke afgive stemme. Forstanderen kan altid en gang udsætte den endelige afgørelse af en sag til et påfølgende møde, men beslutning om en sag, der ikke før mødet har været nævnt på den udsendte dagsorden, skal udsættes, såfremt tilstedeværende medlemmer forlanger det.
13. I medfør af kgl. resolution af 16. februar 1781 og Carlsbergfondets overdragelsesdokument af 21. marts 1898 har Danske Selskab ret til at afholde sine møder i Videnskabernes Selskabs bygning, hvor også oplagene af dets skrifter opbevares.
V. LOVÆNDRINGER OG SELSKABETS OPLØSNING
14. Forslag til lovændringer, som Selskabet ønsker at fremme, skal behandles af et udvalg på mindst tre medlemmer, der afgiver indstilling til Selskabet, hvorefter forslagene kan vedtages, når to trediedele af de tilstedeværende stemmer derfor.
15. Selskabet kan kun opløses, når fire femtedele af samtlige danske medlemmer ved skriftlig urafstemning udtaler sig derfor. I øvrigt har det sit forblivende ved følgende bestemmelse i lovene af 1845: »Skulde dette Selskab aldeles opløses og ophøre, da tilfalder, i Følge Indholdet af dets oprindelige Vedtægters 33. Paragraf og i Henhold til Højsalig Kong Frederik den Femtes Beskyttelses- og Benaadningsbrev af 24. Februar 1747, alt hvad Selskabet da maatte eje af Bøger, haandskrevne Samlinger eller Pengemidler Hans Majestæt Kongen som Selskabets Beskytter, og henstilles til Allerhøjstsammes Godtbefindende, hvad Brug i saa Fald deraf skal gøres.«
16. Disse love træder straks i kraft, hvorefter Selskabets hidtil gældende love af 1. december 1845 med ændringer af 9. marts 1896 og 18. april 1904 samt 9. januar 1936 bortfalder.
Download Selskabets love som pdf
Tilbage til sidens top |
